EBITDA forklaret på almindeligt dansk – og hvorfor tallet ikke er hele sandheden

Hvad bogstaverne står for

EBITDA er en forkortelse af engelske ord, men ideen er enkel: det er virksomhedens driftsresultat, før man trækker renter, skat og afskrivninger fra. Tallet skal vise, hvad selve driften har tjent, uden at finansiering og regnskabsregler for gamle investeringer farver billedet. Du møder det i årsrapporter, i pressemeddelelser og i økonomiartikler, ofte som et løsrevet tal i en overskrift.

Når jeg underviser i begrebet, starter jeg med at skrive ordene op ét ad gangen og spørge deltagerne, hvad hvert led betyder. Renter er prisen for at låne penge. Skat afhænger af lovgivning og placering. Afskrivninger fordeler prisen på en maskine eller en bygning over de år, den bruges. Fjerner man de tre led, står driftens resultat tilbage, og det er netop det, tallet forsøger at isolere.

Det er vigtigt at vide, at EBITDA ikke er et officielt resultatbegreb, som alle virksomheder skal oplyse på samme måde. Mange gør det alligevel, fordi det giver en hurtig sammenligning, men definitionen kan variere en smule fra rapport til rapport.

• Renter: prisen for lånte penge
• Skat: afhænger af reglerne og af overskuddet
• Afskrivninger: en investering fordelt over årene
• Tilbage: driftens resultat før disse poster

Et eksempel med et lille bageri

Forestil dig et bageri i en dansk provinsby med en omsætning på 4 millioner kroner. Efter råvarer, løn, husleje og el står der 600.000 kroner tilbage. Det er driftens resultat, og det svarer til EBITDA. Bageriet har dog også en ovn til 900.000 kroner, som afskrives over ti år, altså 90.000 kroner om året, og et banklån med årlige renter på 50.000 kroner.

Trækker du afskrivning og renter fra, står du med 460.000 kroner før skat. Det er et ret andet tal end 600.000, og forskellen forklarer, hvorfor det betyder noget, hvilket tal en overskrift bruger. Ejeren af bageriet kan med god grund være tilfreds med driften og alligevel mærke, at lånet og ovnen tager en del af pengene.

Eksemplet viser også, hvorfor EBITDA kan se flot ud for virksomheder med store investeringer. Jo tungere maskinpark og jo mere gæld, desto større er afstanden mellem EBITDA og det, der reelt er til overs. Derfor bør tallet aldrig stå alene, når du vurderer en virksomhed.

Hvor du støder på tallet i medierne

I økonomiske nyheder bruges EBITDA ofte som et mål for, hvordan det går. En virksomhed har fået EBITDA op med et vist antal procent, og så lyder det som en god historie. Men en stigning kan skyldes, at virksomheden har solgt en afdeling, ændret sin regnskabspraksis eller flyttet omkostninger mellem år. Overskriften fortæller sjældent, hvilken forklaring der gælder.

Som underviser i kildekritik opfordrer jeg deltagerne til at spørge, hvor tallet kommer fra, og hvordan det er regnet ud. Står det i selve årsrapporten, eller har en kommentator regnet det ud for sig selv? Er sammenligningsåret opgjort på samme måde? Små forskelle i definition kan give store udslag i et enkelt tal.

Journalister har ofte kort tid, og pressemeddelelser fra virksomheder vælger de tal, der ser bedst ud. Det er ikke nødvendigvis uærligt, men det betyder, at du selv skal læse videre end til første linje, før du citerer tallet i dit eget arbejde.

• Find tallet i årsrapporten, ikke kun i nyheden
• Tjek, om sammenligningsåret er opgjort ens
• Se efter engangsposter, der forklarer udsvingene

Hvad EBITDA ikke fortæller dig

EBITDA siger ikke noget om, hvor meget kontanter virksomheden faktisk har til rådighed. Maskiner skal udskiftes, lån skal betales, og skatten kommer uanset hvad. Et selskab kan have et pænt EBITDA og alligevel have svært ved at betale sine regninger, hvis pengene er bundet i varelager eller udestående fakturaer.

Tallet siger heller ikke noget om, om virksomheden er sund på længere sigt. To virksomheder med samme EBITDA kan se meget forskellige ud, hvis den ene lejer sine lokaler og den anden ejer dem, eller hvis den ene har lav gæld og den anden har høj. Sammenligner du tal på tværs af brancher, bliver billedet endnu mere sløret.

Derfor læser du EBITDA sammen med resultatopgørelsens øvrige linjer, balancen og pengestrømsopgørelsen. Det er ikke en genvej til at bedømme en virksomhed, men ét af flere tal, der hver især viser en del af historien. Den holdning er vigtig, når du skal forklare begrebet for kolleger.

Sådan forklarer du det til en kollega

Når du skal formidle begrebet, så undgå at starte med forkortelsen. Sig i stedet: Det er det, driften tjener, før man tager højde for renter, skat og slid på udstyr. Brug derefter et lille eksempel, som modtageren kan genkende, for eksempel en butik eller et værksted, og vis, hvordan tallet ændrer sig, når du trækker poster fra.

Vær tydelig om, hvad tallet bruges til, og hvad det ikke kan. Hvis du skriver et notat til ledelsen eller et indlæg til kunder, så oplys, hvilket tal du bruger, hvilket år det gælder, og hvor det stammer fra. Det gør dig troværdig og gør det lettere for andre at tjekke efter.

Undgå vendinger, der får tallet til at lyde som en dom over virksomhedens fremtid. Du forklarer et regnskabsbegreb, du forudsiger ikke noget. Den afgrænsning er en del af ansvarlig kommunikation om økonomi, og den skaber tillid hos dem, der læser.

• Start med meningen, ikke med forkortelsen
• Brug ét lille eksempel fra hverdagen
• Oplys kilde og regnskabsår

Øvelse til efteråret

I de her uger udkommer mange delårsrapporter, så det er et godt tidspunkt at øve sig. Vælg en dansk virksomheds seneste rapport, find resultatopgørelsen, og led efter driftens resultat. Notér, hvilke poster der ligger før og efter, og se, om virksomheden selv bruger ordet EBITDA eller en anden betegnelse.

Prøv derefter at skrive tre sætninger til en kollega uden økonomisk baggrund, hvor du forklarer, hvad tallet viser og ikke viser. Læs dem højt. Hvis du selv snubler over et ord, så skift det ud. Det er en enkel måde at opdage, hvor din forklaring stadig er for teknisk.

På vores kursus gennemgår vi begreber som dette i konkrete eksempler fra dansk erhvervsliv, så du får vendt dem, indtil de sidder fast. Det er undervisning i at forstå og forklare, ikke rådgivning om, hvad du bør gøre med penge eller investeringer.