Seks fejl, når du læser en årsrapport, og hvordan du undgår dem
Mange springer fra forord til tal og tager fejl af pynt og hovedpunkter. Her gennemgår jeg de mest almindelige fejl i læsningen af en årsrapport og viser en bedre rækkefølge.
Mette Haugaard · · 5 min. læsetid
Fejl 1: Du starter med nøgletallene på forsiden
Mange åbner årsrapporten og går direkte til den side, hvor virksomheden har samlet sine fremhævede tal. Det er forståeligt, for siden er lavet til at blive læst først. Problemet er, at virksomheden selv har valgt, hvilke tal der får plads, og hvilke der ikke gør. Et flot overskud i fremhævningen siger intet om, hvordan det er opnået, eller om det kan gentages.
Når jeg underviser i at læse regnskaber, beder jeg deltagerne lægge fremhævningen til side i første omgang. Begynd i stedet med resultatopgørelsen og se, hvad der ligger mellem omsætning og årets resultat. Brug fremhævningen bagefter som en slags facit, du kan holde op mod dine egne iagttagelser. Så læser du virksomhedens fortælling med åbne øjne og ikke som læser, der allerede har fået svaret serveret.
- Læs resultatopgørelsen før de fremhævede tal
- Brug fremhævningen som sammenligning, ikke som udgangspunkt
Fejl 2: Du læser ét år og ikke udviklingen
Et enkelt års tal er et øjebliksbillede. Årsrapporten viser heldigvis sammenligningstal fra året før, og de er der af en grund. Alligevel ser jeg ofte, at læsere stirrer på årets resultat uden at kigge på kolonnen ved siden af. Et overskud på ti millioner kan være en succes i ét tilfælde og et markant fald i et andet, alt efter hvad der kom før.
Kig derfor altid på to kolonner ad gangen og spørg dig selv, hvad der har flyttet sig mest. Er omsætningen steget, men resultatet faldet, ligger forklaringen et sted i omkostningerne. Er begge dele faldet, er det en anden historie. Notér ændringerne i procent med blyant i margenen. Det tager få minutter og giver dig et langt bedre udgangspunkt for resten af læsningen end noget enkeltstående tal.
- Sammenlign altid med sammenligningstallene fra året før
- Notér de største ændringer, før du læser videre
Fejl 3: Du forveksler resultat med penge i kassen
Årets resultat og virksomhedens likviditet er to forskellige ting, og det er en af de hyppigste misforståelser i undervisningen. Et regnskab kan vise overskud, mens kassen er næsten tom, fordi kunderne endnu ikke har betalt, eller fordi virksomheden har købt lager og udstyr. Omvendt kan et underskud dække over, at der faktisk er rigeligt at betale regninger med.
Derfor skal du ikke stoppe ved resultatopgørelsen. Kig i balancen på tilgodehavender, varelager og likvide beholdninger, og se, om de har flyttet sig i takt med resultatet. Hvis virksomheden medtager en pengestrømsopgørelse, er den det mest direkte svar på, hvor pengene faktisk kom fra og blev af. Du behøver ikke være revisor for at stille spørgsmålet, blot vide, at det er et selvstændigt spørgsmål.
- Resultat og kassebeholdning er ikke det samme
- Tjek tilgodehavender og lager i balancen
Fejl 4: Du springer noterne over
Noterne ligger bagest og ser kedelige ud, så de bliver ofte sprunget over. Men det er her, tallene i resultatopgørelsen og balancen får deres forklaring. En post, der hedder andre driftsomkostninger, kan rumme alt fra husleje til en engangsregning, og noten fortæller, hvilket af dem det er. Her står også oplysninger om medarbejdere, pantsætninger og begivenheder efter regnskabsårets udløb.
Du behøver ikke læse alle noter. Vælg de poster, der har ændret sig mest, eller som du ikke forstår, og slå dem op. Ofte er det én enkelt note, der ændrer din forståelse af et helt år. Jeg anbefaler deltagerne at læse noterne med en konkret post i hånden og ikke forfra og bagud, som man læser en bog. Så bliver det en målrettet søgning og ikke en tålmodighedsprøve.
- Slå kun de poster op, der har ændret sig meget
- Læs noterne med et konkret spørgsmål i hånden
Fejl 5: Du tager ledelsesberetningen for pålydende
Ledelsesberetningen er skrevet af virksomhedens ledelse, og den er ofte venligt formuleret. Den har sin værdi, fordi den forklarer sammenhænge og forventninger, men den er ikke uafhængig. Vendinger som tilfredsstillende resultat eller en udfordrende markedssituation kan dække over vidt forskellige tal. Det er ikke nødvendigvis uærligt, blot en måde at sætte tonen på.
Min tommelfingerregel er at læse beretningen efter tallene og ikke før. Stem påstandene af mod resultatopgørelse og balance: Passer det, at omkostningerne er under kontrol? Passer det, at kunderne er blevet flere? Når tekst og tal peger i samme retning, er det en god tegn. Når de ikke gør, er det netop dér, du skal grave videre. Beretningen er en vejviser og ikke en dommer.
- Læs beretningen efter tallene
- Kontrollér hver påstand mod et konkret tal
Fejl 6: Du læser alt med samme intensitet
Den sidste fejl handler om energi. En årsrapport kan være halvfjerds sider, og det er umuligt at give alle sider samme opmærksomhed. Læsere, der prøver, bliver trætte og ender med at huske lidt af alt. Gode læsere ved, hvad de leder efter, og bruger tiden dér, hvor svarene findes.
Start med et konkret spørgsmål, for eksempel om virksomheden tjener penge på sin kerne, eller om gælden er vokset. Brug så rapportens dele som værktøjer til at besvare det. Det, der ikke bidrager, kan du roligt skimme. Du bliver ikke dårligere informeret af at læse mindre, så længe du læser med et formål. Det er den vane, vi træner på kurset i at læse en årsrapport, og den virker for både begyndere og rutinerede.
- Formulér ét spørgsmål, før du åbner rapporten
- Skim det, der ikke hjælper dig med svaret
De fleste fejl i læsningen af en årsrapport kommer af rækkefølge og forventning, ikke af manglende talent. Læs tallene før teksten, sammenlign over tid, hold resultat og kassebeholdning adskilt, slå de vigtigste noter op og læs med et spørgsmål i hånden. Så får du et roligt, brugbart billede af virksomheden. Husk, at dette er undervisning i at læse regnskaber og ikke rådgivning om, hvad du bør gøre med økonomiske beslutninger.
Læs også på bloggen
-
Sådan lærer du økonomiske begreber at kende, så du bruger dem rigtigt
En praktisk guide til at gå fra uklare fagord til begreber, du kan forklare og bruge i dit arbejde, med dansk erhvervsliv som udgangspunkt og små øvelser undervejs.
-
Hvordan forklarer jeg tal til kolleger, der ikke har regnskabsbaggrund?
Det spørgsmål får vi oftere end noget andet på kurset i klar forretningskommunikation. Her er svaret i trin, med eksempler fra hverdagen på kontoret og i kundemøder.
-
Tjekliste: Er du klar til at bruge økonomiske begreber i dit arbejde?
Før du siger ja til et forløb om økonomiske begreber, kan du gå en kort liste igennem: hvad du allerede ved, hvad du skal bruge det til, og hvordan du vil øve.