Tjekliste til dig, der vil vurdere økonomiske nyheder, før du bruger dem
Seks spørgsmål, du kan stille til en økonomisk nyhed, før du deler den, citerer den eller bygger en beslutning på den. Gennemgå dem i ro og mag.
Camilla Brandt · · 5 min. læsetid
Hvem står bag, og hvad vil afsenderen have?
Begynd med afsenderen, før du kigger på tallene. En nyhed kan komme fra en redaktion, en brancheforening, en virksomhed, en interesseorganisation eller en enkeltperson på et socialt medie. Alle kan have noget fornuftigt at sige, men de har ikke samme grund til at sige det. En virksomhed, der omtaler sit eget regnskab, vælger naturligt de tal, der klæder den bedst.
Spørg dig selv, hvad afsenderen vinder, hvis du tror på fremstillingen. Det er ikke det samme som at mistænke alle. Det handler om at vide, hvilken vinkel du får serveret, og om der findes en anden vinkel, du ikke har set. Når jeg underviser i kildekritik, beder jeg deltagerne skrive afsenderens mulige interesse ned i én sætning, før de læser videre.
Tjek også, om artiklen er mærket som indlæg, annonce eller sponsoreret indhold. Mærkningen er ofte diskret, og den ændrer, hvordan du bør læse resten.
- Hvem har skrevet eller betalt for teksten?
- Er afsenderen part i sagen?
- Er indholdet mærket som debat eller annonce?
Find tallet bag overskriften
En overskrift fortæller sjældent, hvad tallet består af. Når der står, at en virksomheds overskud er steget kraftigt, er næste skridt at finde ud af, hvilket overskud der menes: før eller efter skat, med eller uden engangsposter, og i forhold til hvilket tidspunkt. Det samme tal kan lyde dramatisk eller ubetydeligt afhængigt af sammenligningen.
Prøv at finde det oprindelige dokument. Det kan være en årsrapport, en pressemeddelelse, en offentlig opgørelse eller en rapport fra en myndighed. Hvis artiklen ikke henviser til noget, du kan åbne selv, er det i sig selv et signal om at vente med at bruge tallet.
Læg mærke til enheden. Millioner og milliarder, procent og procentpoint, kroner og indekspunkter bliver ofte blandet sammen i hurtig formidling. Et fald på to procentpoint er ikke et fald på to procent.
- Hvilket tal er det helt præcist, og hvad måler det?
- Kan du åbne den oprindelige kilde selv?
- Hvilken enhed og hvilken periode gælder det for?
Se på sammenligningen og tidsperioden
Mange vildledende fremstillinger bygger ikke på forkerte tal, men på et bekvemt valg af udgangspunkt. En kurve, der starter i bunden af en krise, ser anderledes ud end en, der starter før den. Spørg derfor altid, hvorfor netop denne periode er valgt, og hvad der sker, hvis du flytter start- eller slutpunktet.
Vær også opmærksom på, hvad der sammenlignes med hvad. Et stort selskab og et lille kan ikke måles på samme kroner, og to lande har forskellige regler for, hvordan tal opgøres. En fair sammenligning bruger ens definitioner og peger selv på, hvor de ikke passer.
Grafer fortjener særlig ro. Se på aksens start, skalaen og om der mangler årstal. En lodret akse, der ikke begynder ved nul, kan få en lille ændring til at ligne et fald i frit fald.
- Hvorfor er netop denne periode valgt?
- Er det sammenlignelige størrelser?
- Begynder grafens akse ved nul?
Skeln mellem fakta, fortolkning og forventning
En økonomisk nyhed blander ofte tre ting: hvad der er sket, hvad det betyder, og hvad der kan ske. Det første kan du kontrollere. Det andet er en vurdering, og det tredje er et skøn. Når en tekst skriver, at noget vil give pres på priserne, er det en forventning, også selvom sætningen står i samme tonefald som regnskabstallene.
Læs med blyant og marker de tre lag hver for sig. Du vil hurtigt opdage, hvor stor en del af teksten der hviler på citater fra eksperter, og hvor lidt der hviler på målinger. Det gør dig ikke mistænksom over for alt, men det gør dig præcis i, hvad du selv kan gentage videre.
Vær varsom med ord som sikkert, uundgåeligt og rekordstor. De signalerer ofte styrke i budskabet frem for styrke i dokumentationen.
- Hvad er målt, og hvad er vurderet?
- Hvem udtaler sig om fremtiden, og på hvilket grundlag?
Find en anden kilde, og se hvad der mangler
Én kilde er et udsagn, to uafhængige kilder er begyndelsen til et billede. Søg derfor efter, hvordan andre medier eller de oprindelige dokumenter beskriver samme sag. Hvis alle henviser til den samme pressemeddelelse, har du reelt kun én kilde i flere forklædninger.
Spørg også, hvad historien ikke fortæller. Hvis en artikel roser en virksomheds vækst, men intet siger om gæld, omkostninger eller kunder, der er faldet fra, har du kun en del af regnskabet. Det mangler ikke nødvendigvis af ond vilje, men det er dit ansvar at vide, at det mangler.
Hvis du arbejder med kommunikation, er det her, du beskytter dig selv. Det, du skriver eller deler videre, bliver dit, uanset hvor du fandt det.
- Bekræfter en uafhængig kilde samme tal?
- Hvilke oplysninger om sagen fremgår ikke?
Beslut, hvad du kan stå inde for
Til sidst skal du afgøre, hvad du bruger nyheden til. Du kan citere et tal, hvis du har fundet kilden og forstået definitionen. Du kan referere en vurdering, hvis du skriver, hvem der har lavet den. Og du kan lade være, hvis noget stadig er uklart. At vente er ofte det mest professionelle valg.
Formulér det, du deler, så det passer til dit kendskab. Skriv hellere ifølge virksomhedens årsrapport steg omsætningen end omsætningen steg. Små justeringer i ordvalget gør det tydeligt for kollegerne, hvad der er dokumenteret, og hvad der er videregivet.
Gem gerne din egen tjekliste ved siden af dokumentet. Efter nogle uger bliver spørgsmålene en vane, og du bruger dem uden at tænke over det.
- Citér kun det, du har set i kilden.
- Skriv tydeligt, hvem der har sagt eller målt hvad.
- Vent, hvis et vigtigt punkt stadig er uklart.
Tjeklisten tager få minutter, men den ændrer, hvordan du læser økonomisk stof. Du ser afsenderen, finder tallet, vurderer sammenligningen, skiller fakta fra forventning, søger en anden kilde og vælger bevidst, hvad du vil stå inde for. Du behøver ikke blive skeptiker over for alt. Det er nok at blive en læser, der ved, hvad hun kan gentage, og hvad hun bør kontrollere først.
Læs også på bloggen
-
Bag om gennemgangen: sådan arbejder vi med en årsrapport
Jesper Lundgren viser, hvordan en gennemgang af en årsrapport faktisk foregår på kurset: rækkefølgen, de spørgsmål vi stiller, og hvad vi lægger til side undervejs.
-
Tjekliste: Er du klar til at bruge økonomiske begreber i dit arbejde?
Før du siger ja til et forløb om økonomiske begreber, kan du gå en kort liste igennem: hvad du allerede ved, hvad du skal bruge det til, og hvordan du vil øve.