Faktatjek af tal og grafer, før regnskabssæsonen og årsplanerne tager fart

Hvorfor efteråret er tid til at tjekke tal

Midt på efteråret begynder mange virksomheder at samle tråde. Budgetter til næste år skal lægges, kvartalstal skal forklares, og præsentationer til ledelse og bestyrelse skal skrives. Det er også i de uger, at tal flyttes rundt mellem dokumenter, mails og slides, og netop dér sniger fejlene sig ind. Et procenttal bliver afrundet, en periode bliver byttet om, og en graf får en ny akse.

Faktatjek er ikke mistænksomhed over for kolleger. Det er en vane, hvor du spørger, hvor et tal kommer fra, før du gør det til en del af dit eget budskab. Hvis du er kommunikatør, leder eller medarbejder med ansvar for at formidle økonomi, bærer du ansvaret for det, du sender videre, uanset hvem der oprindeligt regnede tallet ud.

I denne artikel gennemgår jeg de metoder, vi arbejder med på kurset Faktatjek af økonomiske påstande, med særligt fokus på den travle tid, du står i nu. Metoderne tager ikke lang tid, når de først sidder fast, og de kan bruges på en avisoverskrift lige så vel som på et internt notat.

Jeg underviser i regnskabsforståelse, og det jeg oftest ser, er ikke bevidste forvridninger, men tal der har mistet deres sammenhæng undervejs. Derfor starter faktatjek hos sammenhængen, ikke hos regnestykket.

Find ud af, hvad tallet faktisk måler

Det første spørgsmål er altid, hvad tallet beskriver. En omsætning på en bestemt størrelse siger ikke noget om, hvad der blev tilbage. Et resultat før skat er ikke det samme som et resultat efter skat. En stigning på ti procent kan være en stigning fra meget lidt til lidt mere, og det er en helt anden historie end ti procent oven på et stort beløb.

Tjek derfor enhed, periode og afgrænsning. Er det tusind kroner eller millioner? Dækker det et kalenderår, et regnskabsår eller tolv måneder løbende? Er det koncernen eller kun ét selskab? Disse tre spørgsmål fanger en overraskende stor del af de misforståelser, jeg møder hos deltagerne, fordi de ofte ligger gemt i en fodnote eller i grafens undertekst.

Når du ved, hvad tallet måler, kan du vurdere, om det passer til den påstand, det skal understøtte. Hvis en overskrift taler om vækst, men tallet er et resultat, er der en kobling, der skal undersøges, før du bruger det.

• Enhed: tusinde, millioner eller procent?
• Periode: kalenderår, regnskabsår eller løbende tolv måneder?
• Afgrænsning: koncern, enkeltselskab eller en bestemt forretningsenhed?

Gå tilbage til kilden, ikke til gengivelsen

Et tal, du møder i en artikel, et opslag eller en intern præsentation, er næsten altid en gengivelse. Den oprindelige kilde kan være en årsrapport, en offentlig statistik eller en intern opgørelse. Hver gang tallet er gengivet, er der en chance for, at kontekst er faldet af. Derfor er det en god regel at finde den primære kilde, før du citerer.

I praksis åbner du dokumentet bag overskriften og leder efter tallet på den side, det stammer fra. Står det samme sted, med samme enhed og samme periode? Hvis ikke, har du fundet en forskel, der er værd at forstå. Nogle gange er forklaringen harmløs, andre gange ændrer den hele pointen.

Hvis du ikke kan finde kilden, så er det i sig selv en oplysning. Brug i så fald tallet med forbehold, eller lad være med at bruge det. Det er bedre at skrive, at du ikke har kunnet efterprøve et tal, end at lade det stå som sikkert.

Læs grafer med øjnene åbne

Grafer er effektive, fordi de er hurtige at forstå, og netop derfor kan de vildlede uden at lyve. En akse, der ikke starter ved nul, kan få en lille ændring til at ligne et fald i frit fald. To kurver med forskellig skala på hver side kan se ud til at hænge sammen, selvom de ikke gør. Og et udsnit af en tidsperiode kan skjule, at tendensen er en anden på lang sigt.

Brug nogle sekunder på at læse akserne, før du læser kurven. Se, hvor skalaen begynder, hvilke intervaller der er brugt, og hvilken periode grafen dækker. Spørg dig selv, hvad der ville ske med indtrykket, hvis udsnittet var længere, eller hvis aksen startede et andet sted.

Når du selv laver grafer til dit arbejde, gælder de samme regler den modsatte vej. Vælg en skala, som en kollega uden økonomisk baggrund ikke vil læse forkert, og skriv enhed og periode direkte på grafen i stedet for at overlade det til teksten ved siden af.

• Start aksen ved nul, når du sammenligner størrelser
• Skriv enhed og periode på selve grafen
• Vis en længere periode, hvis udsnittet kan give et skævt billede

Sammenligninger kræver sammenlignelige ting

Mange påstande bygger på en sammenligning: bedre end sidste år, hurtigere end branchen, billigere end alternativet. En sammenligning holder kun, hvis de to størrelser er opgjort på samme måde. Hvis regnskabspraksis er ændret, eller hvis et selskab har købt eller solgt en virksomhed i perioden, er årets tal ikke direkte sammenlignelige med sidste års.

Se efter, om der står noget om ændret opgørelsesmetode, ændrede regnskabsprincipper eller tilpassede sammenligningstal. Det står typisk i noterne eller i ledelsesberetningen, og det er netop den slags oplysninger, der ofte overses, fordi de ikke står i overskrifterne.

Når du formidler en sammenligning videre, så skriv med, hvad der sammenlignes med hvad, og hvis der er forbehold, så tag dem med. En sætning mere i dit notat sparer dig for en misforståelse senere, og den viser læseren, at du har gjort dig umage.

En rutine, du kan bruge i de kommende uger

Saml metoderne i en kort tjekliste, du går igennem, hver gang et tal skal ud af huset. Hvad måler det? Hvad er enheden og perioden? Hvor stammer det fra, og har jeg set kilden? Passer grafen til budskabet? Er sammenligningen reel? Fem spørgsmål, der sjældent tager mere end et par minutter, men som fanger de fleste fejl.

Prøv den først på noget lavt i risiko, for eksempel et tal fra en nyhedsmail eller et internt oplæg, så du får den ind i fingrene. Når den sidder, bliver den en naturlig del af, hvordan du arbejder med tal i de travle uger op mod årsskiftet.

Husk også, at faktatjek handler om at forstå og formidle ordentligt. Det er undervisning i metode, ikke rådgivning om, hvad du bør gøre med penge eller investeringer.

• Hvad måler tallet, og i hvilken enhed og periode?
• Har jeg set den oprindelige kilde?
• Passer grafen til det, den skal vise?
• Er det, der sammenlignes, opgjort ens?